site logo

Jul i Danmarks ældste by - Ribe

Julen i Ribe er bygget op om "Peters Jul", den elskede børnebog på vers om borgerskabets jul i 1860'erne.

I år bliver det en anderledes Peters Jul i Ribe.  En stor del af aktiviteterne kan på grund af Covid 19 restriktionerne ikke lade sig gøre i år. Således er juleboderne på Torvet, Jul på Det Gamle Rådhus, Juleoptoget, Luciaoptoget, Årets Emil, Smag på Julen alle aflyst. Også Julemandens vækning er aflyst men han kører i stedet gennem gågaden for at hilse på børnene.

I stedet bliver der ekstra fokus på julebelysningen i år og der bliver aktiviteter med musik, Julemanden, vægteren og Peters Far inde i Ribehallen, hvor der julehygges fra scenen i hallen.

Der vil også være julekoncerter med Vejen Garden i Ribehallen, og den store julekoncert med Julie Berthelsen i Ribe Domkirke den 20. december afvikles også som planlagt. Billetter til arrangementerne skal købes på forhånd, da handelsstandsforeningen registrerer gæsterne, så de ved hvem der har deltaget. Tidspunkter og billetsalg kan man i den nærmeste fremtid se mere om på Ribehandel.dk eller på facebooksiden Ribe Handel.


Se det spændende program og andre detaljer www.petersjuliribe.dk her.