©  Foto:

Kongeåstien - gå en tur langs Kongeåen

Tramp ud i naturen og gå en tur langs Kongeåen og rør ved en dramatisk del af Danmarks historie. Her gik Danmarks grænse i 1864-1920, og du kan se, høre, lugte og mærke historien.

Følg den afmærkede trampesti, lyt til fugl­ene, se det rige planteliv, dvæl ved landskabet og nyd roen i den fredede ådal. Se naturen skifte når åen løber genne marsken ud i Nationalpark Vadehavet ved Kongeåslusen. Giv dig tid til at høre eller læse utrolige historier om skæbner og om livet på begge sider af Konge­åen gennem mange generationer.

Kongeåstien er 67 kilometer lang og kan nydes i bidder, lige som der er rige mulig­heder for svinkeærinder med risiko for ekstra oplevelser.

Stien går langs åen, i enge og på markveje og enkelte steder på asfaltvej. Stien går de fleste steder på privat jord, og vi har lovet lodsejerne, at der ikke medbringes hunde på markerne på grund af græssende dyr og vildt.

Vi beder dig være opmærksom på at
Færdsel  kun er tilladt til fods
Færdsel på marker kun må ske ved at følge de rødtoppede pæle
Udvise respekt for de græssende dyr
Affaldet ikke må smides i naturen - brug affaldsspandene
Ophold og overnatning kun på de anviste pladser
Visse strækninger kan være meget våde i efterårs- og vintermånederne

Der er udgivet en folder om Kongeåstien, og folderen kan hentes i de folderkasser, der er ved alle de digitale infostandere langs stien.

Læs mere på www.kongeaastien.dk