Oplevelser på Mandø

Foto: Vadehavskysten

Øens vartegn, Mandø Mølle, hilser de ankomne velkommen allerede ved første glimt over diget.
Velankommet på øen kan man dykke ned i den cocktail af oplevelser, som øens kultur, traditioner, historie og natur byder på.

Her er højt til himlen og plads til fordybelse og afslapning.
Tag ud på egen hånd eller tag med på en guidet tur, og oplev den unikke ø-natur på tæt hold.
Mandøhuset (Hjemstavnsmuseum), kirken, redningsstationen og vandstandssøjlen fortæller om øens kulturhistorie, og på en dejlig vandretur rundt på øen giver de en samling af yderst pittoreske fotomotiver.