©  Foto:

Gadens stemmer

Oplev en unik byvandring gennem Esbjergs gader, hvor du får indblik i samfundets skyggesider. Lyt til personlige fortællinger, der kaster lys over livet på gaden i Esbjerg med historier om kriminalitet, stofbrug, hjemløshed og mere.

Deltag i en intens og spændende rejse gennem Esbjergs gader på halvanden time. Hos Gadens Stemmer er guiderne mennesker, der har levet store dele af deres liv på kanten af samfundet eller helt udenfor det. Under byvandringen deler de åbent deres erfaringer, indsigter og fortællinger om livet på gaden, som de færreste kender til. Guiderne hos Gadens Stemmer er socialt udsatte og er i meningsfuldt lønnet beskæftigelse, hvor de med deres historier bidrager til at nedbryde stigmatisering og fordomme mellem mennesker. Udover de barske fortællinger er der også plads til håb, smil og optimisme.

Book en tur: Gadens Stemmer tilbyder åbne ture hver weekend i Esbjerg, hvor alle kan deltage. Vi anbefaler dog, at børn er minimum 12 år.

Bestil en åben tur HER.

Hvis I repræsenterer en virksomhed, skoleklasse, en større gruppe eller lignende, kan I booke en privat tur, hvor I selv bestemmer tidspunkt og dato. Kontakt Gadens Stemmer for mere information.