Albue fuglekøje er beliggende i naturskønne omgivelser ud til Albuebugten, tæt ved Annesdalsbjerget.
Sønderho Gamle Fuglekøje, som er anlagt i 1866, er beliggende ud til kysten ved Albue Bugten, hvorover der er en storslået udsigt fra observationstårnet i fuglekøjen.
Fanø Skovlegeplads ligger i naturskønne omgivelser midt i Fanø Klitplantage mellem Rindby og Sønderho.
Badning er selvfølgelig noget af det, der virker tiltrækkende ved stranden. Det bedste sted for badning er stykket mellem Fanø Bad og Rindby Strand.
Fra Kikkebjerg er der en fantastisk udsigt over nordspidsen af Fanø, Nordby samt Esbjerg.
Pælebjerg er et yndet udflugtsmål. Fra toppen er der en fantastisk udsigt over både Fanø Klitplantage og stranden med surf og strandsejlads.
Vadehavet er et af verdens vigtigste områder for fisk, fugle og sæler. 10-12 millioner vandfugle passerer hvert år Vadehavet på vej til eller fra deres yngleområder i Nordskandinavien, Sibirien eller Grønland.
Vadehavets forskellige levesteder for dyr og planter har hver deres særlige betydning for ynglende og trækkende vandfugle.
Nationalpark Vadehavet er dansk natur i verdensklasse. Her findes et spektakulært dyreliv, og områdets betydning rækker langt ud over Danmarks grænser.