vadehavscentret-must-see-udenfor

Must See

Foto: VisitRibeEsbjerg

Vores område har så meget at byde på både indenfor kultur, historie og i naturen, og der er steder og oplevelser, som du absolut ikke må gå glip af.

Se kæmpeskulpturen ”Mennesket ved Havet” skue ud over indsejlingen til Esbjerg. Oplev Vikingetiden levendegjort på Ribe VikingeCenter, se sæler, akvarier og offshore-eventyret i Nordsøen på Fiskeri- og Søfartsmuseet, kom tæt på den storslåede natur i Nationalpark Vadehavet på Vadehavscentret eller kør med traktorbussen ud i Vadehavet til den lille ø Mandø. Kig ind på Museet Ribes Vikinger og på Esbjerg Museum og få den spændende historie om vores område. I det nyåbnede Jacob A. Riis Museum fortælles om Ribe-drengen, der blev berømt i USA. Nyd kunst i verdensklasse på kunstmuserne i Ribe og i Esbjerg, og glem ikke Ribe Domkirke med Borgertårnet, hvorfra der er en storslået udsigt over Ribe og Unesco Verdensarven Vadehavet.

Ribe - Danmarks ældste by

Stemningen i Danmarks ældste by er helt speciel og byen summer af historie, kunst, butikker og hyggelige restauranter.

Ribe Domkirke

Ribe Domkirke - Vor Frue Kirke - fra det 12. årh. af Rhinsk Tufsten med senere gotiske tilføjelser og ændringer udført i teglsten. Domkirken er bygget som 3-skibet kirke med to ens tårne.

Ribe VikingeCenter - kom tæt på vikingerne og prøv selv

På Ribe VikingeCenter kan du opleve alt, lige fra det store internationale vikingemarked i april/maj til vikingekrigere og vikinger på islandske heste. Hver dag er der også prøv-selv-aktiviter.

Ribes Vikinger

Hvordan opstod Ribe og hvordan levede byens indbyggere, da Ribe var en vigtig handelsby i Europa.

Jacob A. Riis Museum

Museet er indrettet i Jacob A. Riis' barndomshjem og viser bl.a. over 125 af hans fotografier fra New Yorks slum.

Ribe Kunstmuseum

Ribe Kunstmuseum er et helt særligt sted, hvor kunst, arkitektur og landskab forenes i en smuk og stemningsfyldt ramme.

Vadehavscentret - Porten til UNESCO Verdensarv

Vadehavscentret - Porten til UNESCO Verdensarv. Nordisk udstilling om Trækfuglenes Vadehav.

Vægterrundgang

Ribes vægtere formår at skabe en helt særlig stemning, når de synger deres vægtervers og fortæller om Ribes dramatiske historie.

Guidede ture i Ribe

Danmarks ældste by Ribe har en lang, fantastisk og dramatisk historie. Tag med en Ribe guide og få en helt særlig oplevelse, til fods rundt i gader og stræder, der er fortællinger alle vegne.

Kæmpeskulpturen Mennesket ved havet

Rejsende til Esbjerg hilses fra søsiden velkommen af Svend Wiig Hansens monumentalskulptur Mennesket ved Havet, der blev rejst i anledning af, at Esbjerg i 1994 kunne fejre 100 års jubilæum som selvstændig kommune.

Fiskeri og Søfartsmuseet - Saltvandsakvariet, Esbjerg

Danmarks museum for menneskets relation til havet, kulturen som har udfoldet sig omkring det samt livet under havoverfladen.

Esbjerg Museum

3 helt nye spændende faste udstillinger - Esbjerg under besættelsen, modstandskampen og bymiljø i Esbjerg 1900 - 1950 og dertil skiftende særudstillinger.

Esbjerg Kunstmuseum

Spændende museum for moderne kunst og samtidskunst, kendt for at fungere som eksperimentarium, hvor både børn og voksne kan få overraskende oplevelser.

Tirpitz

Tirpitz, Blåvand – arkitektur i verdensklasse Det danske arkitektfirma BIG har tegnet det nye Tirpitz. I det fredede klitlandskab, bag den gamle kanonbunker fra Anden Verdenskrig, har arkitekterne skabt et spektakulært museum, der ligger skjult under sandet. Under overfladen findes fire ...

GIVSKUD ZOO

Tag på safari i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA i egen bil og få det hele med. Gå på opdagelse til fods og mød gorillaer, elefanter og ulve, og slut dagen af med en tur på en af de store legepladser.

Must See i naturen

Nationalpark Vadehavet

Vadehavet er et af verdens vigtigste vådområder. Et stort, unikt naturområde fuld af liv og oplevelser. Vadehavet er det blanke, stille vand og samtidigt det stormende hav på ydersiden af diget. Vadehavet sprudler af liv, i luften, i det lave vand og under vadens overflade.

Oplev Mandø

Mandø har sin helt egen døgnrytme, som også præger de fastboendes liv. Selvom den nærmeste by, Vester Vedsted, kun er 11 kilometer væk, er der mentalt langt for øens venlige og stolte indbyggere.

Fanø

På den korte færgeoverfart fra Esbjerg til Fanø lægger man afstand til hverdagens stress og jag. På Fanø må man overgive sig til sanselige oplevelser, samværet med familien og øens naturlige skønhed, der tager pusten fra de fleste.

Sælsafari i Vadehavet

Oplev sælerne i Vadehavet i deres naturlige omgivelser, sælerne kan opleves til fods, med traktorbus eller med turbåd.

Østerssafari i Vadehavet

Der findes mange kulinariske oplevelser, men intet slår at indtage en nyåbnet østers i det fantastiske landskab under Vadehavets høje himmel.

Sort Sol

Fænomenet Sort Sol er en fantastisk oplevelse når 100.000, ja måske 400.000 stære danser ballet på aftenhimlen over Ribe Marsken.