Når vi har vind i sejlene

Foto: FlyingOctober

Stranden på Fanø er så stor at der er plads til alle. Til dem der vil bade og solbade, lege i sandet, flyve med drager, køre Blokart eller Kite-Buggy eller kite-surfe, samle rav, gå en tur og betragte solnedgangen eller opleve fuglelivet på stranden.

Hjerting Strand i Esbjerg har en skøn promenade med de bedste bademuligheder og vestjyske mondæne omgivelser. Den 660 m lange promenade ved Ho Bugt er i sig selv en arkitektonisk oplevelse, men giver primært let og indbydende adgang til stranden med bænke, hængekøjer, ramper, en udsigtsplatform og en bane til beachvolley.