spis-og-sov-ribe-lejrskole-undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale til lejrskoler

Foto: VisitRibeEsbjerg

Et lejrskoleophold skal være en oplevelse, og i Ribe er vi opsatte på at give jer en helt særlig én af slagsen. Byen og omegnen byder på et væld af oplevelsestilbud, som sagtens kan kobles med klassens aktuelle undervisningstema.

Undervisningsmaterialet kunne være Vikingetiden, Middelalderen, hekseforfølgelsen, vadehavsnatur og vadehavskultur, eller kunst på en ny og spændende måde.

Ribe VikingeCenter
På Ribe VikingeCenters hjemmeside kan gratis downloades et sjovt og spændende materiale til undervisningsbrug. For at markerer Ribes 1300 års jubilæum lavede Ribe VikingeCenter i samarbejde med Region Syddanmark 5 sæt inspirationsmaterialer om Vikingernes billedfortælling.

Museet Ribes Vikinger
Kan tilbyde et undervisningsforløb for 3.-6. klasse Dagmar og Valdemar og et for 7.-9. klasse Dronning Dagmar og hendes tid. Se materialet og andre tilbud på Museet Ribe Vikingers hjemmeside.
Renæssancelæseteater for lejrskoler for 5.-6. klasse, varighed: 3 timer.

Vadehavscentret
Har særlige undervisningsforløb som er tilpasset børnehaver, 0.-3. klasse, 4.-6. klasse, 7.-10. klasse, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Læs om tilbudene og mulighederne her Vadehavscentrets hjemmeside. 

Danhostel Ribe
Alle klasser, som skal på lejrskoleophold i Ribe, kan finde undervisningsmateriale for Ribe og Nationalpark Vadehavet samlet på Danhostel Ribes hjemmeside. Deres hjemmeside indeholder i øvrigt et væld af spændende historier, tips og andre informationer om Ribe og omegn.

Ribe Kunstmuseum 
Ribe Kunstmuseum har forskellige former for undervisningstilbud, der tilgodeser børn og unge i alle aldre. Ved anmodning tilrettelægges desuden særlige forløb for udviklingshæmmede. Kontakt venligst museet for yderligere information. Besøg også Ribe Kunstmuseums skiftende udstillinger, hvor børnene inddrages på forskellig vis.

Ella Bellas Eventyr - gratis e-bog

Ella Bella er 5 år gammel, og hendes storebror, der hedder Otto, er 10 år. Ella Bella elsker at rejse på nye eventyr sammen med Otto og Mor og Far. Med rundt har Ella Bella næsten altid sin lille rygsæk. I den putter hun ting og sager, som minder hende om familiens mange oplevelser. Otto e...

Mit Vadehav

Her finder du undervisningsmateriale med leg, læring, oplevelser og fakta. Undervisningsopgaverne er inddelt i fire temaer: Det store ta' selv bord, Tidevand og landskab, Menneskets liv ved Vadehavet - før og Menneskets liv ved Vadehavet - nu og frem.

Transport i Ribes lokalområde

Busser i Ribe