©  Foto:

Hunderup Kirke

Hunderup Kirke er en landsbykirke fra middelalderen og emmer af historie og tilknytning til Riber Kjærgård, stolte herregårdsslægter har sat deres præg både ude og inde.

Hunderup kirke var ved opførelsen i 1100-tallet en ydmyg bygning uden tårn som de fleste landsbykirker dengang. Den menes at have stået færdig hen imod slutningen af det 12. århundrede. Tårn og våbenhus, begge bygget i munkesten, er opført omkring 1450.

Klenodiet i Hunderup kirke er så ubetinget det fornemme såkaldte kenotafi fra 1569 over rigsråd Niels Lange, død 1565, og hans hustru Abel Skeelsdatter, død 1585.