Vadehavet | Nøgletal | VisitRibeEsbjerg
Oplev autentiske og fascinerende

seværdigheder i jylland

Terassen ved Skibbroen | Ribe

Seværdigheder i jylland

Udforsk Vadehavsområdet og opdag nogle af jyllands autentiske seværdigheder. Vadehavsområdet byder på en storslået natur og rummer en helt enestående kulturarv.

 

Oplev Danmarks ældste by, Ribe, der er en seværdighed i sig selv. Overalt i Ribe finder man detaljer, som de fleste andre byer har mistet for længst. Smukt dekorerede døre og facader, middelalderligt bindingsværk og gammeldags gadelamper. De er alle med til at gøre den gamle by ekstra charmerende.

 

Besøg byens pompøse vartegn, Ribe Domkirke, som er det første man ser, når man kører ind til Ribe. Det smukke syn har mødt mange rejsende siden 1200-tallet. Domkirken er den ældste i landet og fungerer stadig i dag som almindelig sognekirke. Gå de 248 trin op i Borgertårnet og nyd udsigten over byens tage og den smukke natur ved Nationalpark Vadehavet, som byen er omkranset af. Ribe Domkirke er en helt særlig seværdighed i Jylland.

 

Bliv klogere på den særlige natur ved VadehavetVadehavscentret, hvor udstillingen er en rejse gennem Vadehavets landskab set igennem områdets millioner af trækfugle. Vadehavscentret er porten til Vadehavet, der er på UNESCO verdensarvsliste. Vadehavscentret er en af Jyllands nye unikke seværdigheder ved Vestkysten.

 

Besøg Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og bliv klogere på menneskets relation til havet, kulturen som har udfoldet sig omkring det samt livet under havoverfladen og oplev Danmarks maritime historie.

 

Hør vikingernes historie på Ribes Vikinger, som fortæller hvordan Ribe opstod som handelsby i år 700 og viser byens udvikling frem til 1700-tallet.  Mød vikingerne i en autentisk rekonstruktion på Ribe VikingeCenter, hvor man har levendegjort vikingetidens Ribe i fuld skala. Vikingehistorien er en særlig del af Danmarkshistorien og vikingetidens Ribe er en helt særlig seværdighed i Jylland.

 

Oplev kæmpeskulpturen Mennesket ved Havet, en af Danmarks smukkeste samlinger af dansk kunst på Ribe Kunstmuseum og en eksperimenterende tilgang til kunst på Esbjerg Kunstmuseum.

 

Hør den fascinerende historie om Jakob A. Riis, der udvandrede til Amerika i 1870 og igennem sine hårdtslående artikler og fotos fra New Yorks barske slum åbnede borgerskabets øjne for ”hvordan den anden halvdel lever”.

 

Besøg det nye museum HEX! Museum of witch hunts og hør om Maren Spliids fra Ribe, som var den mest kendte danske heks, der blev brændt på bålet og derved blev offer for frygten i sin samtid. HEX! Fortæller om hekseforfølgelser i Danmark og Europa i 1500 og 1600-tallet. Hex! Musum of witch hunts åbner i juni 2020 og bliver en ny seværdighed i Jylland.

 

Oplev besættelsestiden helt tæt på, i udstillingerne på Esbjerg Museum, der fortæller om hverdagslivet og besættelsestiden i Esbjerg.

 

Opdag nogle af Jyllands helt særlige seværdigheder på en tur ved Vadehavet.

Oplev Ribe

Foto: VisitRibeEsbjerg

Oplev Esbjerg

Foto: VisitRibeEsbjerg

Oplev Vadehavet

Foto: Lars Roed - photosbyroed.dk